​Gratis rådgivning

Aflivning

Skal foregå så roligt og nænsomt som muligt – og kan også ske i eget hjem

Den sidste afsked

Det er trist når der skal siges farvel til et nært familiemedlem, som vores kæledyr jo er og bliver. Det påvirker både ejeren og især hvis man bor alene eller der er børn i familien. Jeg giver mig altid god tid og prøver at sørge for at gøre det til en så tryg og god oplevelse som muligt under de omstændigheder der nu engang er. Jeg taler med ejerne om hvad der skal ske og vi gør det i jeres tempo. Jeg kommer også gerne hjem til jer og hjælper med at få sagt farvel i vante omgivelser. Det vigtige er, at jeres dyr bliver så lidt stresset af situationen som muligt og får fred på en så rolig måde og værdig måde som muligt.

Processen

Jeg sørger for så meget ro omkring aflivningen som muligt og at forklare jer det hele både inden og undervejs. Jeres kæledyr får en beroligende injektion først og falder stille og roligt i en dyb søvn. Vi gør det i jeres tempo, så der er ro omkring forløbet og I får sagt ordentligt farvel.

Ønsker I en urne, sørger jeg for at bestille det.

Inden en aflivning kan I overveje følgende:

01.

Hvor skal det foregå – i klinikken eller hjemme hos jer selv?

02.

Hvem skal deltage?

03.

Vil I gerne have dyret kremeret i en urne, som enten kan begraves eller stå i hjemmet?

04.

Er der noget der er særligt vigtigt for jer i processen?

Kontakt mig for at aftale nærmere