​Gratis rådgivning

Vaccinationer og sundhedstjek

Begge dele er vigtige for at forebygge sygdom og sikre dit kæledyrs trivsel. Jeg går meget op i, at dit kæledyr skal trives og er grundig med sundhedstjekket – også hvis det er en del af et tjek inden en operation.

Vaccinationer

Nogle virussygdomme kan ikke bekæmpes med medicin, men kun forebygges med vaccinationer. Vaccinationerne beskytter således mod alvorlige sygdomme, der kan være meget belastende for dit kæledyrs almene trivsel og helbred, hvis ikke livstruende. Typisk er vaccinationsprogrammerne sat sammen, så de er tilpasset efter det enkelte dyrs risiko, mens andre vaccinationer er standard eller et krav hvis du f.eks. skal til udlandet med dit dyr.

Vacciner til kaniner

Kaniner vaccineres 1 gang årligt mod kaninpest og kaningulsot type 1 og 2. Der findes ingen vacciner til hamstere og marsvin.

Vacciner til katte

Både ude og indekatte bør vaccineres. Sammensætningen af vaccinationen sker ud fra et samråd med ejeren om en risikovurdering.

Vacciner til hunde

Det anbefales at vaccinere sin hund 1 gang årligt ift. hundes risikoprofil, nogle vacciner skal gives årligt og nogen sjælendere. Vaccinationsprogammet sammensættes ud fra individuelt.

Sundhedstjek 1 gang årligt til alle kæledyr

Så sikrer vi længst muligt levetid, god trivsel og forebygger sygdomme

Sundhedstjek

Et sundhedstjek forebygger også alvorlig sygdom. Mange dyr viser ikke symptomer særligt tydeligt, og når de gør, er det enten alvorligt eller fordi de har stærke smerter. Sundhedstjekket gør at sygdom kan opdages i tide og sikrer at dit kæledyr ikke går rundt med ubehandlede smerter eller lidelser, der kunne være blevet behandlet.

Især ældre dyr bør have jævnlige sundhedstjek, mindst en gang om året, for at holde øje med problemer med gigt, tænder, nyre og leverværdier m.m., så de får en værdig sidste tid.